Categories

De bevarer drømmen

Alt starter med en drøm… Francisco Velásquez havde drømmen om et sted at bo på landet væk fra byen Estelís trængsler, hvor han havde tilbragt en god del af sit voksne liv. I dag bor Francisco Velásquez på Seguir Soñando. Her græsser hans hest El Rojo og her lægger hans høns æg, og han selv dyrker bønner og majs til årets forbrug.

Anielka Velásquez havde drømmen om at møde nye mennesker, gå mere i skole og om at kunne forsørge sig selv.I dag passer Anielka Velásquez Casa Seguir Soñando og de gæster, der kommer. Hun genoptog sin skolegang og gennemførte og har siden taget en uddannelse i økologisk jordbrug. Hun er meget entreprenant.