Categories

Fra kaffebær til kop

Når kaffen er plukket skal den afskalles, gæres, vaskes og tørres. Afskalningen foregår på en hånddreven valsemaskine på selve kaffemarken, sådan at skallerne kan bruges direkte til kompostgødning i kaffemarkerne.

Efter afskalningen skal kaffebønnerne gære for at give kaffen dens syrlige smag og så vaskes for at stoppe gæringsprocessen. Dette foregår i det lokale landsbykaffekooperativs anlæg i Oro Verde i hjertet af det såkaldt fredede landskab “Miraflor”.

Hver kaffebonde er ansvarlig for forarbejdningen af sin egen kaffe. Efter vaskningen af kaffebønnerne bliver de tørret og omhyggeligt håndsorteret. Herefter kommes bønnerne – som nu kun har den tynde pergamenthinde omkring sig, heraf navnet café pergamino – i sække. Kaffen transporteres på taget af busser og på hesteryg for at blive endeligt tørret og tærsket hos Prodecoop i Palacaguina, som ligger 500 meter lavere. Prodecoop sørger også for at bringe kaffen til udskibningshavnen i Nicaragua.

Derefter skal kaffen vaskes.
Tiden afhænger af mængden af kaffe – 40 ’dåser’ (latas) skal vaske i ca. 2 timer.